Nyt fra bestyrelsen i ØBG Håndbold 🆕
Mange ser naturligt nok træning, kampe og stævner i hverdagen, men bag kulisserne foregår der også en del arbejde for at sikre, at klubben fungerer godt både nu og i fremtiden. Det vil vi gerne fortælle lidt mere om.
På vores seneste bestyrelsesmøde arbejdede vi blandt andet med:
🔹 Mange bolde i luften ved sæsonstart. Sæsonstarten er en af årets travleste perioder i klubben. Der skal koordineres spillere, trænere, hold, tøj, kontingenter, kampe, stævner og meget mere - ofte på samme tid. Vi gør os umage for at få det hele til at spille, men som i håndbold kan en aflevering indimellem smutte. Vi løfter i flok og hjælper hinanden i mål.
🔹 Fuld fart på håndboldsæsonen og turneringen er nu godt i gang, og med hele 16 turneringshold i ØBG Håndbold er der masser af aktivitet i hallerne hver uge. Samtidig nærmer vi os de første håndboldstævner for vores yngste spillere, som altid er nogle af sæsonens helt store oplevelser for både børn og forældre.
🔹 Stærke fællesskaber skabes også bag kulisserne og mens kampene spilles på banen, arbejder trænere, holdkontakter, frivillige og bestyrelse på at få hverdagen til at fungere. Det handler blandt andet om planlægning af aktiviteter, uddannelse af hjælpetrænere, økonomi, sponsorarbejde og udviklingen af klubben, så vi også i fremtiden kan tilbyde et stærkt håndboldfællesskab i ØBG.
🔹 Mørkehåndbold 2026, som allerede er under planlægning, og hvor tilmeldingen er åben på tværs af de deltagende hold.
🔹 Svane Cup 2027, et nyt projekt som fælles ØBG-afslutningsstævne for U9-U13, hvor der arbejdes med transport, økonomi og muligheder for fælles aktiviteter omkring turen.
🔹 Klubbens arrangementer og stævner, herunder vores eget overnatningsstævne for U5-U9 og udviklingen af konceptet for de kommende år.
🔹 Rekruttering og fastholdelse af spillere, da enkelte hold stadig har plads til flere håndboldglade børn og unge bl.a. på U5 Mix. Her er der allerede opslag på vej ud.
🔹 Klubbens økonomi og budgetter. Vi følger løbende økonomien, kontingentbetalinger og planlægger kommende budgetter for at sikre en sund økonomi, der giver mulighed for gode aktiviteter og tilbud til medlemmerne. Samtidig arbejder vi på at finde nye sponsorater og støtteordninger til klubben.
🔹 Uddannelse af unge hjælpetrænere og vejleder, så vi kan udvikle fremtidens trænere og skabe gode rollemodeller for vores yngste spillere. Dertil arbejder vi konkret med at aktivere flere unge dommere fra blandt andet naboklubberne til hjælpe vores U11 årgange som vejledere i deres turneringskampe.
🔹 Bedre struktur og organisering i klubben, så viden og opgaver bliver delt på flere hænder, og klubben ikke bliver afhængig af enkelte personer. Vi kickstartede denne proces med en times workshop, og arbejder videre med de elementer vi fik nedskrevet.
🔹 Fælles holdfotografering, som vi forventer at gennemføre senere på året.
Vi er stolte af den udvikling, klubben er inde i, og taknemmelige for den store indsats fra trænere, frivillige og forældre. Uden jer var der ingen håndbold i ØBG.
Har du idéer til klubben eller lyst til at bidrage med stort eller småt, så tag endelig fat i os - klik her for kontaktinfo. Sammen skaber vi de bedste rammer for håndbolden i ØBG 💙🤍🏐
